Holger Forchhammer
21.10.1866-19.05.1946
Holger Forchhammer død Ved Overlæge Holger Forchhammers Død har Akademisk Boldklub mistet en af sine gode, gamle, trofaste Venner. Skønt tæt ved de 80 Aar svigtede Forchhammer ikke, naar hans kære Klub spillede i Idrætsparken, og hans Ansigt straalede af Glæde, naar Studenterne hjemførte Sejren. Af og til havde vi ogsaa den Glæde at se ham til vore Fester, bl. a. deltog han i vort sidste Rusgilde, og det var rart at se ham hygge sig sammen med de gamle Klubkammerater som f. eks. Lektor Carl Andersen og Øjenlæge Niels Høeg, men trods den store Aldersforskel forstod Holger Forchhammer stadig ogsaa at omgaas Klubbens unge, ikke saadan at forstaa, at han straks blev Bon-Kammerat med dem, men han havde den store Forstaaelse af Idrættens Betydning for Ungdommen han var jo selv en af Boldspillets Pionerer herhjemme og han holdt af Ungdommen og var ung blandt de unge, og en bedre Ros kan man vel næppe give en Mand, der har lagt Støvets Aar bag sig. |
|
Nekrolog
i "Ballosophen" - medlemsblad for Akademisk
Boldklub - nr. 19, 2. juni 1946. (Holger Forchhammer var æresmedlem i klubben) |
|
Her at nævne
Holger Forchhammers Betydning for dansk Idræt i
Almindelighed og Akadem. Boldkl. i Særdeleshed, er unødvendigt,
fordi der ikke er nogen her i Klubben, der ikke er kendt
med hans energiske Indsats. Som Læge var Holger Forchhammer kendt som vor berømte Landsmand Niels Finsens gode Ven og nærmeste Medarbejder i de første, trange Aar, hvor Finsen kæmpede for at vinde Genlyd for sine betydningsfulde Ideer. Her stod Forchhammer helt og fuldt ved hans Side, og det blev da ogsaa Forchhammer, der, da Finsen selv var blevet for svag til al kunne gøre det, paa Lægekongressen i Paris 1900, slog det afgørende Slag for Finsens Lysbehandling. Senere efter Niels Finsens altfor tidlige Død kom andre til, men da var det indledende Arbejde gjort og Vanskelighederne overvundet. Den, der skriver disse Linier, har kendt Holger Forchhammer fra sine Barndomsaar i Rosenvænget og ved, at han var afholdt af Finseninstituttets mange Sygeplejersker Lys-alfer", som de spøgende kaldtes og enhver af dem følte, at han ikke var af den senere saa typiske utilnærmelige Overlægetype, men en god og forstaaende Ven, der forstod at samle alt og alle om den store Opgave: at føre Niels Finsens Ideer frem til Sejr til Gavn for lidende Mennesker. Holger Forchhammer var et fint og nobelt Menneske, der uden at skele til personlig Fordel gav sig fuldt og helt i de Opgaver, han paatog sig. At han ikke var bange for at vove Livet for andre, fremgaar af hans modige Optræden ved Vallø Brand i 1890, hvor han med den største Fare for sit eget Liv var Sjælen i Redningsarbejdet, hvilket belønnedes med den sjældne Udmærkelse Medaljen for ædel Daad. Jeg vil slutte med at gentage det, jeg begyndte med at sige, at vi i Akademisk Boldklub nu har mistet en af vore allerbedste Venner. Vi vil altid ære Mindet om Holger Forchhammer. K. Bülow. Fra Dansk Idrætsforbunds hjemmesider: "Overlæge Holger Forchhammer, 1897-1899, er med sine blot 31 år den hidtil yngste formand for DIF. Han blev kendt for sit store arbejde for at fremme børn og unges adgang til idræt." |